Leder du efter springgymnastik for børn og unge, hvor der er fart, udfordring og udvikling?
Hos TIK Gymnastik tilbyder vi hold, hvor deltagerne arbejder med spring, teknik og kropskontrol på redskaber som trampolin og bane. Her er der fokus på at lære nyt og bygge videre på det, man kan. Undervisningen er i springcenteret Nærheden, hvor vores instruktører skaber trygge rammer, hvor alle kan udvikle sig i eget tempo og blive en del af et stærkt fællesskab.
Holdene er opdelt efter alder og niveau, så alle får den bedst mulige oplevelse.
Vi åbner for nye hold medio juni.